Alpe d’Huez er med sin høje beliggenhed og gode aktiviteter garant for en god skiferie for en gruppe. Med 250km piste er der noget for alle, ligesom Folie Douce på bjerget giver en perfekt afslutning på en god skidag.
I Alpe d’Huez kan vi arrangere picnic, fester, konkurrencer og et stærkt samarbejde med Folie Douce omkring afterski. Så mulighederne er mange for at lave lige præcis den skitur og de events som I ønsker på jeres rejse.
Alpe d’Huez er opdelt i den gamle by og bydelen Bergers. I Bergers findes der store lejlighedskomplekser hvor vi kan samle store grupper, ligesom alt nødvendigt findes rundt omkring, og med 10-15 minutters gangafstand til byen. Inde i den gamle by findes aften og nattelivet ligesom der findes et varieret udbud af store og små lejligheder der passer ethvert budget. Byen er hyggelig, der findes sportscenter og udendørs pool man kan besøge.
Efter endt skiløb er det første naturlige stop Folie Douce på bjerget. Folie Douce i Alpe d’Huez er stor og rummer mange gæster. Med helt perfekt retning mod eftermiddagssolen og høj musik, så er Folie et perfekt venue.
I byen er der et stort udbud af barer og restauranter – Tiger Bar og Smithys er værd at nævne. Lounge 21 har god mad og er et lækkert sted at starte aftenen. Igloo holder musikken i gang til ud på natten, så mulighederne er mange.
Med 250km piste, Europas længste sorte piste og et stort område til begyndere, så kan ethvert niveau udfordres i Alpe d’Huez. Byen ligger placeret midt i skiløbet, så der er aldrig langt til pisten i Alpe d’huez og det er altid nemt at komme “hjem” efter en dag på ski.
Området er godt sammenhængende, og jo længere man kører ud i systemet, jo mere avanceret er skiløbet. Uanset hvor du kører hen, så er området effektivt og interessant at køre i.
Du kan enten bo med os i selve Alpe d’Huez eller i Bergers. I Bergers har vi store indkvarteringer med mange lejligheder. Store grupper kan indkvarteres her. Det samme er muligt inde i Alpe d’Huez for grupper på 100-200 personer. Uanset hvor du bor kan du gå rundt i byen til alle aktiviteter og bor aldrig langt fra skiløbet.
Copyright 2021 © Skivenue A/S. All Rights Reserved